Det ville jeg fordi, jeg synes han i højere grad har formået at håndtere det primære karakteristikum ved Lego World, som var: Støj. Støj i motivelementer, støj i farver, støj som i bevægelse og al den slags. Hvis man ser på billedet til venstre herfor, er det præget af mange farver, en lidt for stor dybdeskarphed; manden, der vender nakken til er egentlig ikke særlig interessant for billedets hovedmotiv, som er de to små pigers relation til kvinden i branded Codan tøj. Det er Tulip-banneret heller ikke. Det er mandens hoved øverst til venstre i billedet over Codankvindens ryg heller ikke.
At fotografere i et miljø som Lego World er derfor et spørgsmål om ro og forsimpling af motivet og håndtering af støj.
Støj er flere ting. Det slog mig, at en af GMTNs fotografs måder at håndtere det på er, at reducere farvemætningen. Det er supersimpelt at gøre, men er ret effektivt til at dysse billedets støjniveau lidt ned. På nogle af billederne, ser det faktisk ud som om der er lavet en lille smule vignetering i post, så kanterne af billedet fremstår mørkere end de centrale dele, hvor hovedmotivet findes. Billedet er så beskåret på en sådan måde, at vigneteringen indrammer dette motiv. På GMTN-billedet øverst har fotografen også naturligt nok valgt at bruge helt lav dybdeskarphed, så baggrunden (alt umiddelbart bag fokuspunktet - kvinden i billedet) bliver uskarpt. Hvorfor gjorde jeg egentlig ikke det? Har det med at panikke - af en eller anden mærkelig - grund on location - og ikke bruge de der fem minutter til at tænke mig om.
Hvad har jeg egenltig af glas til at lave lav dybdeskarphed med?... jeg tror jeg havde 12-24'eren med. Det er vist noget 3,5-5,6 (det er selvfølgelig ulempen ved zoomobjektiver) næh, det er ren f/4. Nå, der skal man også alligevel have ting på ret stor afstand for at have væsentlig ændring i fokusgraden - i hvertfald som i billedet fra GMTN - er nok taget ved f/1,8 eller sådan noget. Så kan man selvfølgelig zoome i stedet for at få lavere depth of field, og på vidvinklen ændrer det så ikke på aperturet, men jeg kan faktisk ikke huske hvordan de 12 mm zoom opfører sig mht. dybdeskarphed.
Peut importe, min key learning var egentlig at støjreducering er alt muligt andet end bare motivhåndtering. I GMTNs foto er der to kompositionselementer: kvinden og det store skilt, alt andet er sløret uden for fokus. Derudover er farvemætningen reduceret til et sløret, lidt støvet niveau. Han har så sjusket lidt i beskæringen - han kunne godt have skåret en eller anden s skulder ud nederst til højre i billedet.
Der var også et eller andet billede med nogle børn på air tracken, som kurede hen ad den.
Her kunne man sagtens have gjort brug af flash på børnene og dermed fået fokus og skarphed på deres ansigter resten af deres krop blev fanget i bevægelse med en lidt længere lukkertid. Jeg tror, jeg ville sætte den på shutter priority og sætte 1/60 sek. eller sådan noget, sætte flashen til at synkronisere med baggardinet, så blur'en fra bevægelsen kommer først, hvorefter flashen fryser ansigterne fast. Ville nok sætte flashen on camera i TTL zoomet så snævert som muligt - kan faktisk ikke lige huske om den følger objektivets zoom faktor i TTL, eller man kan indstille det manuelt... Sådan kunne man i hvertfald have gjort.
1 kommentar:
Mit eget billede er egentlig et bedre motiv; der er interaktion mellem de tre personer i billedet, og det viser noget centralt fra begivenheden. Det er bare spørgsmålet om støj, der er et problem her. For høj dybdeskarphed.
Send en kommentar