bøger

Jeg tog dette billede for noget tid siden, mest ud af frustration over, at jeg ikke kunne komme i tanker om noget at fotografere - så jeg fotograferede mine bøger. Jeg trak Robinson Crusoe lidt frem fra de andre. Hvordan var det nu jeg satte lyset...? Det var sjovt nok to flashes... snooted. 1 key high camera right, 1 fill low camera right. sikkert ved et eller andet lavt; 1/128. 1/400 @ f/7,1 - 48 mm. 

Hvad fungerer her? fordi et eller andet fungerer. Jeg synes nok, det er key light, der ligger smukt på Defoes roman med et klart hårdt lys øverst på bindets ryg med et fall off til skygge, der falder skråt ned ad ryggen på bindet. Det giver faktisk tre lystyper på Crusoe-bogen: højlys øverst på ryggen, fall of to shadow ned ad ryggen og ren skygge på siden modsat flashen. Det bedste er klart kontrasten til skyggesiden af bindet. Kanten definerer en rigtig spændende kontrast mellem det hårde højlys og den helt mørke - næsten sorte - skyggeside. 

Det, der får mig til at tænke, er at jeg egentlig ikke overvejede at det var de ting, jeg ville have frem, da jeg satte lyset. Det skete bare sådan. Jeg havde faktisk ikke engang med i overvejelserne, at det kraftige snootede højlys på ryggen (og højre side af bindet uden for kameravinkel) ville efterlade en kraftig kontrastzone mod højre side af bogen fordi der ikke var noget fill på den side. Faktisk var fall off området i virkeligheden heller ikke helt intenderet. Selvfølgelig var jeg med på, at snooten ville gøre et eller andet ved hvor lyset røg hen. Men det er bemærkelsesværdigt hvordan fall off området er blevet veldefineret men alligevel gradueret mod skyggen. Jeg går egentlig ud fra, at det er flashens afstand til subjektet, der afgør hvor blødt dette område bliver. Afstand definerer jo den relative størrelse af lyskilden. Mnja, og dog; var flashen langt væk, ville lyskilden blive meget lille, hvilket skulle give skarpe skygger og dermed et skarpt afgrænset fall off område. Det er godt nok en smule kontraintuitivt, nu jeg tænker over det. Hvis jeg stiller flashen langt væk, sprøjter den sgu da lyset everygoddamnwhere og efterlader fall off områder, der er blødere end nougat (som er blødt) 

Paraplyen er en stor lyskilde, som skaber et blødt lys ved at fordele en jævn belysning over et stort område. Nå, det der intuitivt giver mening, er som regel det, der fungerer bedst.

Dvs. hvis jeg havde rykket min snootede SB tættere på Robinson Crusoe, havde jeg fået en skarpere fall off zone. Jepseren. 

Så Crusoe-bogen er super pænt belyst. Det kunne bare være rigtig pænt, hvis området hvor der er noget spill, nemlig Lars Saabye-Christensen var lidt mere ude af fokus, men det er klart, at ved f/7,1, er depth of field så stor, at Lars stort set er lige så meget i fokus som Crusoe. Det er bare ikke tilfældet med bøgerne til højre for Crusoe. Det har nok noget med graden af zoom at gøre - brændvidden på de. 48mm. Jo større brændvidde, jo lavere depth of field - for some unbeknownst reason. 

Men jeg skal til at bruge disse små erfaringer til at være mere sikker på, hvad jeg får ud af en given lyssætning inden jeg tager billederne. Som f.eks.: snooted high camera right, uden fill på højre side af bogen, giver en skarp kontrast zone mellem en belyste og den ubelyste side af bogen. Som McNally vist siger et eller andet sted i sin gøglede bog: light goes everywhere if you don't find some way to contain it or direct it. True. 

Det handler om lige at tænke tanken først: Hvis jeg sætter lyset her, så bliver dette belyst og ikke dette. Når jeg blænder ned bliver flashbelysningen tonet ned med større depth of field som biprodukt. Når jeg forlænger lukkertiden, kan ambient brænde sig mere ind. Den slags. tænk. tænk.