Mette og jeg var oppe ved Charlottenlund Søbad i går eftermiddags. Vi var ude og nyde solen, og skulle til at gå. Skulle lige et smut på det lille hus - som viste sig, at have et fantastisk lille ovenlysvindue hvilket gav en smuk retningsorienteret meget lokal belysning - øvrig lyskilde var et vindue ca. to meter fra ovenlysvinduets lysindfald. Stod og vaskede hænder, da jeg opdagede et vældigt spændende og differentieret lys på min skulder. Kaldte på Mette, som straks måtte være model. Jeg fik taget et par ok billeder af hende, som er her et eller andet sted i posten. Det spændende var imidlertid det billede hun fik taget af mig. Havde indstillet eksponeringen nogenlunde, så hun skulle fokusere og trykke på knappen. Jeg har skruet lidt op for skygger, så den smule af resten af min overkrop, der træder frem, bliver skjult. Jeg kan godt lide denne type portrætter, hvor det kun er det absolut nødvendige af ansigtet, der træder frem. De helt definerende ansigtsdetaljer - afstand mellem øjne, næse og mund, der afgør identifikationen af et ansigt. Hvor meget kan man skære ind og ned og stadig kalde det et portræt, hvad er det væsentlige - det aller væsentligste i et ansigt? Hvad definerer helt konkret vores visuelle identitet som mennesker. Er det de tre elementer i ansigtet? 

Jeg kan også godt lide lyset, der falder på venstre side af mit ansigt - lidt mørkere end resten. Man kan sige, at, ligesom det er tilfældet på billedet af Mette, så opstår der en skygge under næsen, fordi lyset naturligvis kommer oppefra. Det forstyrrer måske lidt indtrykket af ansigtet - viser mulighederne for at skulptere et ansigt - eller en hvilken som helst anden form med lyslægningen. Men jeg synes ikke det gør så meget, jeg var egentlig mest fascineret af mit fund af lyskilde, som var helt tilfældigt. Jeg var egentlig helt tilfreds med mit øje for lys i det konkrete tilfælde. Det var egentlig næsten ligeså meget værd som de par billeder eller tre, der kom ud af det. På samme måde som næsen, er overlæben også reduceret til sort pga. lyskildens retning, men jeg synes stadig det er et fedt portræt. Måske kune det være blevet bedre, hvis man havde haft et eller andet element i billedet, der indikerede hvor lyset kommer fra. F.eks. støv i luften, som lyset kunne fange og på den måde fremhæve det oplyste i forhold til det ikke oplyste mørke område. Det tror jeg bliver et projekt eller en ambition; at lave et light shaft billede af en art, kunstigt eller med flash.