Jeg har overvejet noget tid at lave billeder af noget andet end folk. Det kunne være fedt ikke at have tidsaspektet med i sine overvejelser, når man planlægger et shoot.
Så kom jeg til at kigge i kataloget til Crewdsons Beneath the roses. Jeg er ikke så meget til hans cinecittá-serie eller hans irriterende ildfluebilleder. Men hans hyperiscenesatte scener fra mainstreet USA er simpelthen det vildeste jeg har set. HNs ambition, mere eller mindre eksplicit, er at gøre det almindelige ualmindeligt. At genfortrylle - og hans middel til at gøre det er lyssætning. Det er præcis hvad der fascinerer mig ved fotografi, det at få ting til at se anderledes ud end de forekommer.
Trine har et kolonihavehus, der er temmelig forfaldent. Det rummer virkelig nogle crewdsonske dimensioner. Noget natur, der er ved at overtage noget kultur. Huset, der er ved at falde i søen, og hvor naturen bare med regn og slid, langsomt bringer det i knæ.
Men egentlig er naturen, der æder kulturen mere et sekundært motiv hos Crewdson. Det er først og fremmest genfortryllingen, der er hans ærinde.
Man kunne lave et billede i tre dele, altså tre frames med huset som det ser ud for vores øjene i 35 mm, ambient lys, som naturen nu har lyst til. Derpå et par flashes indendøre - lys ud gennem vinduet, gennem døren, der står på klem. Endelig et, hvor den får med hele paletten, hvor sigtet er at give huset et rent overnaturligt præg.
Måske skal der være en person i billedet alligevel. Måske en person inde i huset. Han skal ikke være i gang med noget. Hans tilstedeværelse skal være umotiveret af noget i huset. Han skal bare stå med amene ned langs siden og kigge miodt tomt frem for sig. Han skal være belyst med rimelig hårdt lys. Han skal være i fokus.
Hele framen skal faktisk være i fokus, så noget i retning af f/16 og flashes på halv til fuld power.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar