Tags

50mm (1) abstraktion (2) ambient (1) arbejde (1) baggrund (4) bamse (1) basket (1) bestik (1) bjarke (4) Borgen (1) bouldering (3) bounce (1) BP (1) bryllup (2) Building rapport (1) colorshifting (1) creative lighting (1) cross light (2) dansere (1) Danske dramatikeres landsforbund (1) David Hobby (1) den røde plads (2) detaljestudier (1) digital photographer (1) DR (1) Euroman (1) evaluering (4) fall off (1) flash (3) flashdrag (2) forberedelse (1) former (1) forstudie (1) foto (3) Frank (1) Fælledparken (2) fødselsdags shoot (18) fødselsdagsshoot (2) game-shoot. (1) GIMP (1) gruppeshot (2) Gulerødder (1) hverdag (1) hvidbalance (1) højlys dag (1) IDE (17) Idé (2) in frame flash (1) inspiration (1) instruktion (1) interaktion (1) jakob (2) kolonihavehus (1) kommerciel (1) Komposition (1) lag (1) Landbohøjskolens have (3) Liagården (1) Lif (4) light painting (1) Lighting in Layers SB 800 som master (1) Lightroom (1) location (1) location scouting (2) Lokation (1) lys (2) lysforurening (1) Mad Men (1) MEC (1) Morten og Charlotta (2) multi plan lighting (1) natur (1) on location (1) opbygning (1) ostepølsemad (1) park (1) parkour (1) pavillion (1) planlægning (6) portræt (2) portrætter (2) post processing (1) Post prod. Fødselsdagsshoot (1) prep (1) PROCES (1) prodcuct shot (1) Rasmus (5) redigering (1) reverse engineering (1) seperation (1) små setup (1) soft box (2) sol (1) specular highlight control (1) statuetter (1) sten (1) stil (1) strobes in frame (1) su-4 (1) Söderåsen (1) Test (2) thaiboksning (1) træer (2) vandpolo (1) vietnam (1) vægge (1)

onsdag den 19. september 2012

Evaluering af dramatiker shoot









Anders og jeg havde besøgt Hofteatret på forhånd og var blevet enige om ca. tre motiver. Et feature-billede, som  billederne med bagtæppet herover, et mere mug-shot agtigt billede, som det lige herover og endelig et mere casual fearture shot, hvor Jesper sidder på scenekanten. Vi tog også et hurtigt portræt ude i løbegangen  umiddelbart udenfor hofteatret.

Setuppet til det første var fill til at trække detaljer frem i alle dele af motivet, en key i softbox for at give lidt dybde, et seperationslys for at trække Jesper frem fra baggrunden og endelig et effektlys henover bagtæppet på teaterscenen.

Mht. det til setup, så var planen at skrue ambient lamperne ned så langt, at jeg kunne lukke helt ned for det med lukkeren. No prob. Derefter byggede jeg lyset op med fill først. Jeg havde planlagt fill i en paraply for neden af trappen. Stor lyskilde, der bare sprøjter lidt lys ud over det hele. Den viste sig dog at give en specular highlight i trapperne foran Jesper - egentlig kunne det have fungeret meget fedt, men i situationen valgte jeg at pille paraplyen ned og skyde fill-lyset op i loftet ca. 7 meter over os. Det er temmelig højt, så jeg kørte stativet helt op. Tror flashen var på 1/4. Det fjernede highlightet.

Så satte jeg key på. Det var softboxen kamera venstre, egentlig bare for at tage ham et niveau højere op i venstre side og give antydningen af lidt dybde. Samtidig ville jeg gerne have en blød kvalitet. Derfor softboxen.

Problemer med key - og fill
Jesper bruger briller med et ret kraftigt stel, så derfor lavede brillestangen en skygge henover hans ansigt. Derudover kom fill fra oven. Det gjorde, at hans øjenhuler ikke fik det fill, de skulle have og blev mørke. Det gjorde derefter, at jeg forsøgte mig med endnu et fill-lys nedenfra. Det gjorde derpå, at Jespers øjenvipper kastede en mindre skygge på oversiden af hans øjenomgivelser. Det så jeg dog først, dag jeg kom hjem. Kunne ikke få øje på det på LCDen. Samtidig gav udfyldningen nedefra en lidt for kraftig oplysning af mandens bukser, dvs. hans skridt...

Så læren er: læg et niveau af lys. Tjek LCDen, læg ét til. Tjek LCDen osv. og tjek LCDen specifikt med hensyn til ansigtet, hvis det er en person, billederne er af. Hvis jeg havde gjort det, havde jeg opdaget, at udfyldningen ikke oplyste hans øjne tilstrækkeligt. Det havde måske sendt mig tilbage til første fill-løsning. Eller måske havde jeg flyttet bounce-flashen i loftet længere bagud, så den fik en mere heldig vinkel på ham. Det havde gjort det nødvendigt at acceptere highlightet på trapperne foran ham - men måske havde det, som sagt, været en happy accident. Samtidig havde det været unødvendigt at lave så meget retouchering i Jespers ansigt omkring øjnene. Måske man kan sige, at en person med briller skal have lyset ind samme vej som blikket kommer ud - eller sådan noget.

Der er måske også et eller andet med fill-niveauet. Det trækker noget frem i Jesper, men ikke så meget i scenen. Spørgsmålet er, om et kraftigere niveau ikke havde taget ham for højt op og kun omgivelserne op til niveau?

Det er i hvertfald et eksempel på, at en lille fejl ét sted, kan sende én i den forkerte retning mht. løsninger og lapninger.

Kantlyset
Måske kantlyset var for voldsomt som bare bulb. Det lyser hans hår rimelig voldsomt op med et meget hårdt lys, fordi det er zoomet til 200 mm. Man kunne prøve med en blødere lyskilde, altså en større lidt tættere på.  Men på den anden side ville Anders gerne have det lidt skramlet, og det opnår han med det hårde lys, der i nogle tilfælde samler noget støv i luften op.

Ingen kommentarer: