Når man går rundt med et kamera i hånden bliver man i virkeligheden præsenteret for sine egne antagelser om det sted man er.
Hvis man er i Sydfrankrig i en lille landsby, går man og venter på at finde en lille gammel dame, der sidder på en slidt stol og strikker. Men det man får, er måske ti grimme teenagers på scootere. I stedet for at gå og være irriteret over, at der er kommet grimme teenagers på billedet af den idylliske gamle dame, skal man være hurtigere til at acceptere, at det kendetegner det sted man er, og så arbejde æstetisk med det materiale, der er tilstede. Det tror jeg, der kommer sandere billeder ud af.
Jeg glæder mig til at blive konfronteret med hvad mine forestillinger om Vietnam er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar