Erfaringer fra seneste opg.

Var ude og tage billeder hos Vibeke i Bagsværds Fysioterapi. Det kastede nogle erfaringer af sig. Det er tydeligt, at de mest vellykkede billeder er dem, hvor jeg havde situationen mest under kontrol.

Der var en behandlingssituation som herunder.

Fra Bagsværd fysioterapi Den tager jeg først. Der var tre lyskilder at arbejde med. Lyset fra vinduet i baggrunden. Lampen til venstre for vinduet og så en flash gennem paraply fra højre. Der er to personer på billedet, men de er så tæt sammen, at det ikke ændrer ved, at det giver mening at have en enkelt stor lyskilde til dem. Der er masser af ambient fra vinduet. Lampen til venstre for vinduet er vel et par stop under vinduet og flashen, så den har ikke rigtig indflydelse på belysningen af subjektet. Dog er lukkertiden så lang, at den brænder temmelig meget ud i forhold til at det er en glødelampe, altså en orange / rødlig farve lys. Jeg har placeret subjektet i venstre side af motivet for at få den dynamik, som man får af tredjedelsreglen. Da jeg var deroppe første gang for at kigge, nævnede jeg for kunden, at jeg ville prøve at tage billederne lidt overeksponerede for at opnå et klinisk look. Det var faktisk en ret stor tilfredsstillelse at få den kreative indskydelse baseret på hvad jeg umiddelbart hørte fra kunden. Jeg synes, det lykkedes rimeligt at realisere den indskydelse, som kunden også tilsyneladende er tilfreds med. Jeg har efterbehandlet i Lightroom med en masse kontrast og en afmætning af farverne, hvilket som regel giver et ret godt resultat, men det kan godt være det ikke er optimalt for hudtonerne i dette billede. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg foretrækker realistiske hudtoner, altså som opfattet af det blotte øje, eller om jeg foretrækker noget andet. Noget andet er en ret god beskrivelse, for jeg har egentlig tidligere haft den holdning, at det er et fotos evne til at vise motivet som noget andet end den daglige perception af det, der gør det interessant at se på. Det tror jeg egentlig stadig jeg synes. Kunden havde ikke nogen særlige kommentarer til billederne af denne situation, og var vist egentlig tilfreds med dem.

Fra Bagsværd fysioterapi Motivet herunder, fra træningssalen er noget andet. Her havde kunden en forventning om at få billeder, der i højere grad viste selve træningssalen og i mindre grad personen på billedet. I parantes bemærket er jeg helt vild med hvordan 50 mm'eren tegner. Det er fanme flot. Faktisk har jeg lagt mærke til en smule uskarphed når den står helt åben på f/1,4. Men jeg kan forstå, at det er meget normalt for optik med så stor en blændeåbning. I den opløsning billedet ligger på Picasa er det ikke muligt at se uskarpheden rigtigt, men set i Lightroom ved 100% zoom, synes jeg godt man kan se den. Men kunden var ikke ret tilfreds med billederne. Hun ville godt have noget, der i højere grad viste hele lokalet - hun ville godt prale lidt af sine faciliteters omfang. Jeg har som udgangspunkt den holdning, at det ikke er interessant at se hvor store hendes lokaler er, men mere at de bliver brugt på en måde, der virker positiv og rar - ved at der er mennesker, der udtrykker et eller andet på. Men det er lige meget. Jeg kan nok ikke bruge min 50 mm, hvis jeg skal have mere af lokalet med. Jeg må have fat i min ret kedelige 18-200, som jeg er lidt træt af. Lys: key er paraply på personen på trædearrangementet. Resten af lokalet er rent ambient, dvs. sollys fra vindue. Jeg tror måske jeg skulle have ladet ambient brænde lidt mere ind, så jeg havde en lidt lysere baggrund. Alternativt skal jeg have flashes til at bounce fra loftet over hele lokalet, og det kan være svære at placere dem rigtigt og få en jævn belysning henover hele lokalet. Det er ret stressende at fotografere nogen, der ikke ved at de skal fotograferes, og som egentlig har noget andet og bedre at tage sig til. Det gør i hvertfald at man skal tænke hurtigt. Kunden klagede over, at billedet af træningssalen var mere et billede af personen på billedet end af træningssalen i sig selv, og kommenterede, at det måske kunne være hendes meget blå og dermed fremtrædende trøje. Det kan der være noget om, men jeg tror ret enkelt man kunne få hende til at fylde mindre - naturligvis ved at zoome ud (med den darn 18-200), men ved at lade hende lade være med at kigge i kameraet. Det ville gøre, at hun virkede som om hun var mindre vedkommende. Måske skulle hun samtidig være mere optaget af det hun laver, nemlig træde på den der trædemaskine. Det ville også henlede beskuerens fokus mere på træningssalens formål. Så tror jeg, det er ret vigtigt at bruge LCDen på kameraet til at vise kunden, hvad det er man tænker. Lys og den slags er hun helt ligeglad med sikkert, men hun vil kunne tage stilling til kompositionen, er det her hvad hun forventede?Ja / nej? Godt, så laver vi det om eller også kan man selvfølgelig vejlede hende og sige, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. Det er bedre end at komme hjem og færdigredigere, sende til kunden, og så finde ud af, at hun ikke er tilfreds og at hun havde regnet med noget andet.

Og der var en træningssalssituation som herunder.

Fra Bagsværd fysioterapi

En vigtig læring herfra er, at man ikke bør tage den væg man bouncer opad med i motivet. Det giver ujævn belysning, og med mindre det er det man ønsker, synes jeg ikke det fungerer ret godt.