on location

Fra VD

Fra VD

Jeg var ude og skyde nogle billeder for Mette ude på Visit Denmark til brug for et mindre PR fremstød for deres nyindrettede lokaler. Formålet var, at kommunikere, at Visit Denmark er et rart sted at arbejde fordi de tænker over det tilbagevendende problem i åbne kontormiljøer, nemlig at der er for meget støj - både visuelt og lydligt.

Derfor var opgaven at vise de tiltag, de havde taget for at minimere denne støj. Det primære var her en række farvede skydepaneler, som man kan se herover.

Disse skydepaneler består af semitransperente pleksiglasplader med et motiv af en art malet på. Dvs. i deres blotte fremtræden er de ikke ret interessante. Derudover består nyindretningen af nogle vægdekorationer, som vi dog endte med ikke at fotografere. Endelig er der nogle roomdivider reoler, som sikrer en opdeling af det ellers kontinuerte kontormiljø.

Det meste er skudt med en 50mm på mellem f/1,6 og f/2,8, altså ret åbent. Jeg havde tre SB enheder med - de sædvanlige 2 stk. sb 600 og 1 sb 800. Triggering var Nikon CLS (kan godt være, jeg snart skal have mig nogle skyports)

Min første indskydelse var at få slukket så meget lys som muligt. Der er en masse lyskilder i sådan et kontorlandskab, som alle har forskellige farver for kameraet. Typisk en variant af gul/orange. Hvis man ikke kan få det slukket, kan man blive nødt til at bruge en sb på at skyde op i loftet, hvor lyset sidder for at annullere det. Det gør man ikke ved at skyde lys ind i loftslyset, men ved at bounce kraftigere lys fra loftet ned på underlaget end det som kommer ud af loftslyset. Easy. Men det optager sb enheder.

Jeg havde primært to lysfunktioner: key på hovedpersonen (som jo egentlig er interiøret - kommer jeg tilbage til) gennem paraply på stativ. fill via bounce i loftet eller med dome diffuser på.

Hvorfor valgte jeg ikke en mere kompleks lyssætning? Det gjorde jeg ikke, fordi jeg havde snuset rundt derude tidligere og kunne se, at det var et sted med ret store afstande (set i relation til depth of field) Samtidig er det et sted med temmelig meget visuel støj. Dvs. reoler, ringbind, borde, stole, potteplanter osv. Alt dette giver vanvittig meget støj hvis det hele er i fokus. Det skulle det med andre ord ikke være, fordi jeg var interesseret i at sætte de enkelte interiørelementer i fokus - primært skydepanelerne. Jeg var derfor interesseret i at have så en så relativt lav depth of field som muligt. Når alt andet end forgrunden i billedet i ude af fokus og meget uskarpt, ser jeg ikke grund til at meget andet end at balancere lysniveauet med forgrunden, så man får indtryk af, at der er en ens belysning i hele kontoret. Det er i hvertfald min påstand.

På nedereste billede af Henny, der skubber skydepanelet, er der en paraply på hende og en sb på gulvet ca. lige bagved den mandlige statist. Man kan se, at den lyser væggen op - tror ikke der var en dome diffuser på, så ville den givetvis have lyst mere ensartet op på væggen. I stedet er der et område nederst, hvor der ikke er så meget lys.

Netop det er egentlig en læring til næste gang, og jeg har også tidligere bemærket mig det, nemlig at det, der giver dynamik og interesse i lyset på et billede er forskelligartethed i niveauer og udformning. For et portræt typisk helt basic, at den ene side er mere oplyst end den anden. Derfor kan det godt være, jeg ikke behøver gå direkte efter at belyse en ude af fokus baggrund helt ensartet - så længe det også er realistisk ifht. den kontekst det indgår, så er det egentlig fint.

Hvis man alligevel ønskede at gå fuldstændig efter den ensartede belysning, kunne man jo vælge at dragge shutteren lidt - kan se i exif dataene, at den er på 1/125, og man kan godt få skarphed håndholdt ned til ca. 1/60 måske 1/50. På den måde kan man jo brænde ambient mere ind. Men jeg tog vist også næsten det hele på A for at koncentrere mig om depth of field. Man kan jo lige kigge på hvad lysmåleren vurderer shutteren til ved den blænde man vælger, gå over på M, og så lige dragge den lidt mere.

Jeg tror, det er er det jeg skal gøre, når jeg skal ud til Bagsværd Fysioterapi, men det er mere fordi, det hele skal overeksponeres en lille smule.

Hvordan får man så folk til at agere, som man gerne vil have dem til på billeder? På billederne herover er det nogle af medarbejderne på Visit Denmark. Jeg tror egentlig ikke så meget det er at få folk til at fungere rigtigt, de fleste kan godt finde ud af at stå foran et kamera. Det kan man klare ved at snakke stille og roligt med folk om situationen, hvad de laver, man kan sige noget sjovt eller sådan noget.

Det, der mere var udfordringen her, var at få interiøret til at komme til live. Som sagt er interiøret nogle reoler og pleksiglasplader. På nederste billede bad jeg Henny skubbe til panelet. Det gjorde hun så på den måde, hun fandt naturlig forholdsmæssigt afstemt til panelets størrelse og tyngde og den slags. Det fungerede bare overhovedet ikke - jeg måtte bede hende virkelig overdrive. På det første billede kunne jeg ikke se om hun bare stod ved siden af panelet og holdt i det, eller om hun rent faktisk skubbede til det. Den kraftanstrengelse hun ligger for dagen på billedet her, står overhovedet ikke mål med hvad der rent faktisk skal til for at bevæge det meget lette og på hjul monterede panel.

Det er sådan noget, der er med til at fremme forståelsen på et billede, kan jeg se. Man skal virkelig koncentrere sig om det centrale på alle måder. Dvs. alt irrelevant ud af fokus, lys på det relevante, placer det i højre eller venstre tredjedel af framen - og så i det her tilfælde få hovedpersonen til at overdrive det, der er det tematisk fokus i billedet.

Og så er det vældigt trættende at være on location. Man er virkelig på.