![]() |
| Fra detaljestudier |
![]() |
| Fra detaljestudier |
![]() |
| Fra detaljestudier |
Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i de tre ovenstående billeder? Det er alle sammen detaljestudier af henholdsvis et håndklædeophæng, en spisebordsstol og en radiator. Alle sammen ting, der er at finde inden for rækkevidde i min stue. De er taget med en 50mm prime ved et sted mellem f/1,4 og f/2,5 ca. De viser hver et udsnit af den samlede genstand, som jeg fotograferede. De har fået lidt contrast/saturation + split toning i highlights og shadows i LR. Det sidste er det, der giver den nærmest sorthvide bitonalitet.
Projektet er, at finde former i dagligdagen eller hvor de præsenterer sig, og prøve at abstrahere formen - eller dele af den fra den kontekst eller subtekst, hvor den fremtræder. Måske er det fortænkt, måske ikke. Jeg synes at det i nogen tilfælde lykkes mig at lave noget fornuftigt.
Det, der adskiller de to af billederne - det øverste og det nederste - fra det midterste, er fokus. På de to er der ét fokus, som er lagt meget snævert. På det sidste er der ikke noget i fokus.
Jeg tror min holdning er, at det ikke fungerer uden fokuspunkt. Det bliver til udflydende former uden ... realisme, tror jeg, jeg vil sige. Og det er den realisme, der giver de to andre billeder format og tilstedeværelse. Form abstraheret og ude af fokus, men der skal være noget, der står skarpt, som derved placerer billedet i den uabstrakte realitets verden. Ellers bliver det ren form. Det spændende er netop intentionaliteten eller formålsrettetheden, og det er da ikke for at trække Kant af stalden, fra det fokuserede realistiske og den formålsløse abstrakte form. Det er i det spændingsfelt, at den slags fotos, når de virker, er fede.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar