Crewdson: A Brief Encounter - deconstructed.

Jeg var inde og se Gregory Crewdson på Det Nationale Fotomuseum nede i Diamanten. Det er nogle enormt fede billeder. Man kan mene, hvad man vil om amerikanernes trang til altid at skulle visualisere, beskrive og italesætte small town america som et helvede af misforståelser, undertrykte følelser, uartikuleret had og al den slags. Det er vel noget, som kunstnere verden over skal igennem - en eller anden form for borgerlighedskritik.

Man kan meget vel beskylde Crewdson for den slags, men der er samtidig en del mere i hans billeder. Jeg ved ikke om det her hedder A Brief Encounter, men Google Images reagerer i hvertfald på det.

I serien Beneath The Roses er billederne alle taget lige omkring tusmørke. Der er klart noget tematisk i det valg, men der er også nogle tekniske muligheder i det. Det er teknikken, jeg lige vil interessere mig lidt for her.

På udstillingen er tebleauerne printet i kæmpestørrelse (ca. 1X2 m) Det er helt klart et format, der passer bedre til motiverne end det her fesne 1280X700 pixels.

Det jeg kan godt kan lide er, at han er i stand til at artikulere en visuel idé i sprog. Han er en ret talende og bevidst kunstner. Han siger, at hans idé med Beneath The Roses er, at gøre det almindelige ualmindeligt. Hans motiver er altid small town america, som sagt, og man kan se på billedet her, at det kunne være taget hvor som helst i en mindre amerikansk by. Det er noget distinkt Hoppersk over det.

Det tekniske. Billedet er taget omkring tusmørke eller i hvertfald en situation, hvor det naturligt lys er så begrænset, at det er til at reducere med blænden. I virkeligheden må det være taget ved noget kraftigere lys, fordi alt er skarpt. Og dog. Kameraet kan jo bare stå tilpas langt væk fra fokuspunktet, så er alt i princippet skarpt. Faktisk er lyskurvene jo også tydelige, ligesom gadelygten er det. Begge er ambient kilder. Det betyder, at blænden ikke kan have været f/22 eller sådan noget.

Eksponeringen på A Brief Encounter er nok lavet først efter ambient, dvs. det særlige tusmørkelys samt gadelygten og lyskurvene, bilens baglygter osv. Derefter har han formet scenen, med hvad der grundlæggende alt sammen er effektlys. Eller. Jeg tror egentlig ikke de sædvanlige termer kan bruges her. Der er ikke noget, der hedder key, fill, effekt, rim og den slags. Mest fordi det ikke er et portræt.

For at følge mandens eget princip om at have sin idé på plads først. (han står åbenbart ikke selv bag et kamera. Han har en director of photography...) For at følge det princip, er det vel også kompositionen, der styrer, hvordan lyset er designet.

Crewdson har det med at placere den kompositoriske tyngde ca. midt i billedet i den nederste tredjedel, som det er tilfældet her med bilen og drengen under broen her til højre.

Pigen her til venstre følger også nogenlunde det princip. Der er en masse afvigelser fra det, men det fungerer i hvertfald i de tre billeder her.



På facaderne i venstre side af gaden, til venstre for bilen, er der gennemgående et lys med et blødt fall off mod nederste venstre hjørne. Det er svært at se, om det gælder andre end bygningen nærmest tatoo-forretningen i venstre side midt i framen. På denne bygning er der på gavlen et mere ensartet lys, som rammer hele gavlen. Niveauet er derfor et halvt stop eller sådan noget højere end facaden. Det giver en interessant kontrast. En kontrast, der giver en dybde i bygningen. I virkeligheden fungere kontrasten facade og gavl i mellem egentlig som en art blikretning. Det virker som om, der kommer lys nede fra gaden til venstre, hvor den ensartet belyste gavl er. Det giver en lyst til at vide, hvad der er dernede.

En form for narrativt visuelt begær.

Det virker som om resten af scenen enten er ambient kunstigt lys eller Crewdsons tusmørke.

Kompositionen er båret af bilen, der kommer ind fra højre i billedet. Dens spor indikerer, at den er kommet fra højre. Den er, ligesom mange andre væsentlige kompositionselementer hos Crewdson, placeret ca. i midten i den nederste tredjedel af billedet. Gaden fungerer som blikretning foranlediget af facaderne på bygningerne, og lander i et forsvindingspunkt umiddelbart under lyskurven længst til højre.

Lyskurvene fungerer som en art mellemgrund, som bilen er nået til. Den er således placeret ca. i mellemgrunden med temmelig meget tom plads i forgrunden.

Farverne er douchet lidt ud på grund af det kølige lys med undtagelse af der, hvor kunstigt lys er lagt på bygningerne. Det får dem også til at træde desto mere frem.

Sneen på gaden fungerer egentlig som et farvemæssigt spejl af himlen, som bilen skærer to paralelle linier i med sine hjul.

Tematisk giver komposition og farvevalg Crewdson mulighed for at artikulere det, der er tilbagevendende i hans billeder, overgange. Lyset er tusmørke, som er overgangen til natten, brudt af facader og ambient fra butikker og en biograf. Bilen er placeret i mellemgrunden i billedet i overgangen til baggrunden ud af billedet - i øvrigt ved et gult lys, der placerer sig mellem grønt og rødt.

Der er to personer i billedet. En kvinde, der sidder i restauranten til højre og en mand, der står standset under udhænget fra biografen til højre i gaden lidt længere nede end bilen. Manden synes stoppet undervejs ind i biografen, og vender han ikke ansigtet ind mod biografen. Han er ligesom frosset i sin mellemplacering. Kun kvinden på restauranten befinder sig ved en art destination. Hun sidder på en bænk på restauranten. Det er svært at se, om hun er i gang med at spise eller drikke eller tilsvarende.