Jeg har tidligere noteret mig David hobbys anbefaling om at se Mad Men alene pga. lyssætningen.
Her til aften så jeg et afsnit af DRs nye Borgen. Der var en enkelt scene, hvor lyset virkelig var kreativt gennemtænkt. I scenen optræder to mænd, hvoraf den ene har et moralsk anløbent forslag at gøre den anden. Framen rummer de to mænd på en mørk udendørs baggrund.
Manden med det moralsk anløbne forslag står til højre i framen, er ved at tænde en cigaret, idet han skal til at gøre sit forslag.
Her er han belyst ovenfra, så hans øjenhuler er mørke og han virker suspekt og ondsindet.
Modtageren af budskabet på den anden side er belyst fra samme side som manden med forslaget - muligvis det samme lys. Men han er belyst længere nede fra siden, så hans øjne er lyst op. På den måde kan man de hans reaktion på det lumpne forslag.
Virkningsfuldt enkelt og fedt lavet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar