Det kunne i princippet være sejt nok. Jeg har dog også en anden idé. Som involverer Frank. Frank er gunslinger par excellence, og han har det element af performervilje, omend lidt undertrykt, der gør, at han ville gide at være med.
Setting:
En slidt mur med noget grafitti, lidt smadret. (tjek abandon.dk for locations, ellers syregrunden på Amager). Frank siddende på hug afventende med riflen i klarposition, måske kiggende lidt væk fra kameraets retning, som om han lytter efter modstanderens bevægelser. Med maske og uden maske.
Catch: Vi skal have fat i noget støv. Eller helt fint sand eller jord, som vi kan sætter noget lys igennem. Kraftig zoomet SB (85 eller 105 mm) så der er noget punch i den. Goboed med et ark karton med en firkant skåret i det. Støvet kastes op i luften / hvirvles, foran gobo'en. Lyset skydes igennem firkanten, så man får en slags light shaft effekt. Light shaften rammer støvet, som kun er synligt netop her. Måske laves der et par stykker heraf, for at give den illusion, at der er vinduer i den mur Frank dukker sig bag ved.
Tanken er at light shaftene skal skabe dybde i billedet emanerende fra muren og ud på den anden side af Frank. De skal være let afgrænselige.
Lys:
Fill: SB gennem paraply, bringer Frank + omgivelser op til grundeksponering.
Key: SB gennem kartongobo for light shaft effekt.
Accent: ren / snooted SB på riflen eller måske på Franks ansigt, hvor øjet naturligt vil finde hen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar